Menières sygdom – anfald med svimmelhed, høretab og øresusen

Får du pludselige anfald, hvor verden snurrer i en halv time eller flere timer? Sætter det sig samtidig på hørelsen, med susen eller en fyldningsfornemmelse i det ene øre? Det kan være Menières sygdom.

Menières er sjælden — omkring 1–2 ud af 1.000 danskere har den. Den er samtidig en af de svimmelhedslidelser, hvor der bliver givet flest råd, som ikke holder.

Hvad er Menières sygdom?

Menières sygdom er en episodisk lidelse i det indre øre. Den giver anfald med intens snurrende svimmelhed — vertigo — og rammer samtidig hørelsen.

Den gængse forklaring er, at der ophobes for meget væske i det indre øre. Væsken, endolymfen, cirkulerer normalt frit rundt i balanceorganet og sneglen. Ved Menières menes noget at blokere for den cirkulation, så trykket stiger. Det kaldes endolymfatisk hydrops.

Men det er en hypotese, ikke en kendsgerning. Man ved endnu ikke med sikkerhed, hvad der udløser anfaldene.

Hvem rammes?

  • Sygdommen debuterer typisk i 30–50-årsalderen
  • Hos cirka 90 % starter den i kun det ene øre
  • Over år udvikler 30–60 % gener i begge ører
  • Omkring 1–2 promille af befolkningen er ramt — cirka 3.000 danskere

Symptomer på Menières

Et anfald kommer som regel uden varsel:

  • Snurrende svimmelhed (vertigo) — så intens, at man som regel må lægge sig
  • Kvalme og opkast
  • Høretab på det ramte øre, typisk under og omkring anfaldet
  • Øresusen (tinnitus)
  • Fyldningsfornemmelse i øret, som om det er stoppet til

Anfaldene varer fra cirka 20 minutter til et par timer. Mellem anfaldene kan man være helt symptomfri — især i begyndelsen.

Over tid ændrer billedet sig. Mange udvikler en nærmest konstant, lavfrekvent susen, der lyder som bølgebrus, og et vedvarende høretab.

De diagnostiske kriterier

Der findes ingen scanning eller test, der kan påvise Menières. Diagnosen stilles ud fra sygehistorien og de internationale kriterier fra Bárány Society:

  • A. To eller flere spontane episoder med snurrende svimmelhed, der varer mellem 20 minutter og maksimalt 12 timer.
  • B. Dokumenteret høretab på det ene øre — påvist med en høretest (audiometri) hos øre-næse-halslægen.
  • C. Fyldningsfornemmelse i øret, høretab og/eller tinnitus.
  • D. Der er ikke en anden svimmelhedslidelse, der bedre forklarer symptomerne.

Opfylder du A, C og D — og viser en høretest også B — så stilles diagnosen.

Hvad der ofte bliver forvekslet med Menières

Den hyppigste forveksling er vestibulær migræne. Den giver også episodisk snurrende svimmelhed, men er langt mere almindelig end Menières. Forskellen ligger i hørelsen: ved Menières er der dokumenteret høretab på det ene øre, det er der typisk ikke ved vestibulær migræne.

Det er værd at få afklaret, fordi behandlingen er vidt forskellig. Læs om vestibulær migræne.

Behandling — hvad der virker, og hvad der ikke gør

Her skal jeg være ærlig med dig, for der bliver givet mange råd om Menières, som ikke holder, når man kigger på forskningen.

Det, der ikke har dokumenteret effekt

  • Betahistin var længe førstevalget mod anfald. Flere studier har siden ikke kunnet påvise den effekt, man troede, og det er derfor ikke længere førstevalget.
  • Saltreduktion, mindre kaffe og alkohol og vanddrivende medicin har ikke vist dokumenteret effekt på anfaldene.
  • Operation for væskeophobningen er forsøgt, men studierne viser ikke en reel effekt sammenlignet med placebo.

Det betyder ikke, at du skal holde op med at leve sundt. Det betyder, at du ikke skal bebrejde dig selv, hvis saltfattig kost ikke fjernede dine anfald. Den var aldrig sandsynlig til at gøre det.

Det, der har de bedste resultater

Intratympanisk indsprøjtning med steroid eller gentamicin. Det gives gennem trommehinden ind i mellemøret, hvorfra det spreder sig til det indre øre.

Gentamicin er et stærkt antibiotikum, som nedsætter funktionen af balanceorganet permanent. Det lyder voldsomt — og det er også en beslutning, der træffes sammen med en speciallæge. Men logikken er: hellere et forudsigeligt, trænbart funktionstab end uforudsigelige, invaliderende anfald.

  • Et vestibulært tab giver svimmelhed og sløret syn ved hurtige hovedbevægelser og dårligere balance i mørke og på ujævnt underlag. Symptomerne er forudsigelige.
  • Og vigtigst: et vestibulært tab kan trænes. Menières i sig selv har ingen kur.

Derfor skal du træne mellem anfaldene

Vestibulær rehabilitering stopper ikke selve anfaldene. Det skal siges rent ud.

Men der er to gode grunde til at træne alligevel:

1. Omkring halvdelen udvikler nedsat balancefunktion. Efter 5–6 år med Menières har cirka 50 % fået vestibulær hypofunktion. Den kan trænes — og jo bedre form dit balancesystem er i, jo mindre mærker du det.

2. Følgevirkningerne fylder ofte mest. Kronisk ubalance mellem anfaldene, bevægelsesangst og en hverdag, der skrumper, fordi man holder op med at turde. Det er præcis det, vestibulær rehabilitering er god til.

Træningen skal foregå i en rolig sygdomsfase — ikke midt i et anfald. Skal du behandles med intratympanisk gentamicin, er det en fordel at være i gang med træningen, allerede inden behandlingen starter.

Læs om vestibulær hypofunktion.

Ofte stillede spørgsmål om Menières sygdom

Kan Menières helbredes?

Nej. Der findes ingen kur mod selve sygdommen. Men anfaldene kan dæmpes, og følgevirkningerne — ubalancen, usikkerheden, bevægelsesangsten — kan trænes væk i høj grad.

Hvor længe varer et anfald?

Mellem 20 minutter og maksimalt 12 timer. De fleste anfald ligger på en halv til et par timer. Varer din svimmelhed i dagevis, er det sandsynligvis ikke Menières.

Mister man hørelsen helt?

Ikke nødvendigvis. Men høretabet bliver hos mange mere vedvarende over år, og hos nogle rammes begge ører.

Hjælper saltfattig kost?

Der er ikke dokumenteret effekt på anfaldene. Mange bliver anbefalet det alligevel. Det skader ikke, men forvent ikke, at det fjerner anfaldene.

Kan jeg træne, når jeg har Menières?

Ja — mellem anfaldene. Tag en pause på anfaldsdagene, og vær god ved dig selv. Men lad være med at lade være helt. Det er inaktiviteten mellem anfaldene, der over tid koster mest.

Er det farligt?

Nej. Menières er invaliderende, men ikke farligt. Får du nye symptomer som dobbeltsyn, lammelser, talebesvær eller kraftig hovedpine, skal du dog kontakte læge — det hører ikke til billedet.

Lever du med anfald, du ikke kan forudsige?

Menières kan ikke kureres. Men du kan stå stærkere mellem anfaldene, og du kan undgå, at hverdagen skrumper.

Jeg tilbyder online vejledning og personlig sparring med vestibulær rehabilitering, nervesystemsregulering og struktureret træning, tilpasset en hverdag med anfald.

Book en uforpligtende afklaringssamtale på 15 minutter — så kigger vi på din situation sammen.