Vælg det forløb der passer til dig

Hos God Balance kombinerer vi vestibulær rehabilitering, synstræning, nakkeafspænding, gode hverdagsvaner og vitaminer i et sammenhængende forløb du kan følge hjemmefra – uanset hvor længe du har levet med svimmelhed og hvor svimmel du er.

Vejen ud af svimmelheden har ofte den samme tilgang ift. træning og fokusområder, med få forbehold uanset diagnose.

Alt foregår online og begge forløb bygger på det samme faglige fundament. Forskellen er mængden af sparring og opfølgning fra Martin.

Læs om Martin og God Balance her.

 

Hvorfor er jeg svimmel?

“Jeg var ved at give op på grund af helbredet. Nu har jeg værktøjer til at komme igennem det, og jeg tør igen satse på, at jeg kan tingene.”
– Heidi Schneemark, gruppeforløb

“Jeg var svimmel dagligt efter et ørestensanfald. Nu er jeg faktisk svimmelfri og har det rigtig godt.”
– Anne Kjærholm, gruppeforløb

“Jeg har været rigtig glad for hele mit forløb. Jeg kom ind i det med tanker om, hvorvidt det nogensinde ville forsvinde. Heldigvis er det forsvundet, og jeg har lært at håndtere det. Det er jeg supertaknemmelig for.”
– Maja Frandsen

Hvad koster svimmelheden dig egentlig?

Mange af vores deltagere har brugt mellem 20.000 og 50.000 kr. på undersøgelser og ugentlige behandlinger uden varig effekt. Nogle har brugt betydeligt mere. Og dertil kommer tabet af livskvalitet, arbejdsevne og glæde, som er svært at sætte tal på.

Et forløb hos God Balance er ikke en udgift. Det er en investering i at få dit liv tilbage.

Vælg dit forløb

God Balance Forløb

8.500 kr. · betaling over 6 måneder: 1.417 kr./md.

De fleste mærker de første forandringer inden for den første måned. Karin havde levet med svimmelhed i næsten 20 år og kunne mærke en forbedring ret hurtigt efter start.

MÅLGRUPPE:

Til dig, der er motiveret til at arbejde selvstændigt med din svimmelhed, og ønsker præcise værktøjer og struktureret vejledning.

Der ligger meget viden i kurset, men det er skåret ind til benet. Ingen lange forelæsninger, intet fyld. Du kan se hele kurset igennem på omkring to timer, og med øvelserne, testskemaet og det, du skal printe, skal du regne med cirka fire timer i alt. Det behøver ikke være på én gang.

DET FÅR DU:

Komplet videokursus – ni moduler, du beholder for altid
Teori, øvelser og struktur samlet ét sted, som du ser i dit eget tempo. Fordi adgangen er livslang, kan du vende tilbage til præcis det modul, du har brug for, også om to år, hvis svimmelheden melder sig igen.

Forklaringen på det, ingen har givet dig
Gennemgange af PPPD, øresten, Ménières sygdom, virus på balancenerven, vestibulær migræne, vestibulær hypofunktion, tinnitus og sammenhængen mellem svimmelhed og stress. Endelig får du at vide, hvad der faktisk sker i din krop, og hvorfor du har det, som du har det. Har du ikke fået en diagnose, er det ikke en hindring: behandlingen af svimmelhed har grundlæggende den samme tilgang, med få forbehold afhængigt af diagnose.

Har du pårørende, er der hjælp til dem også
Svimmelhed er usynlig, og for mange er det den tungeste del: at skulle forklare igen og igen, hvorfor man ikke kan i dag, når man kunne i går. Kurset har derfor et helt modul om det — videoer til dig, til dig sammen med dine pårørende, og til dem alene, plus en samtaleskabelon, der hjælper jer med at sætte ord på det, I ikke har kunnet forklare hinanden.

Og har du ikke nogen at se det sammen med, er det helt i orden. Forløbet er bygget til dig. Du får det fulde udbytte alene, og onsdagssparringen er der, hvis du gerne vil være sammen med nogen, der ved, hvordan det er.

Daglige træningsøvelser – ti minutter er nok
Afspænding, synstræning og vestibulær træning, filmet så du kan følge med. Du får også vejledningen i, hvordan du selv justerer træningen, hvis den bliver for hård eller for let, så du ikke træner forkert eller går i stå, fordi en øvelse føles ubehagelig.

Mentale redskaber til det, du undgår i dag
Busterminaløvelsen, visuel tilvænning og kropsbevidsthed. Det er de redskaber, der gør, at du igen tør gå i supermarkedet, tage bussen eller stå et sted med mange mennesker og bevægelse.

Vaner, der giver nervesystemet ro
Søvn, motion, vejrtrækning, kost, vitaminer, morgen- og aftenrutine, og hvordan du får dem ind i hverdagen, uden at det bliver endnu et projekt, du ikke kan overkomme.

Opstartssamtale med Martin online (45 min.)
Du ser hele kurset og prøver øvelserne af, inden vi mødes. Det er der en grund til: når du har mærket, hvordan din krop reagerer på de forskellige øvelser, kan vi bruge samtalen på at lægge en plan for præcis dig i stedet for at bruge den på at forklare. Du får mere ud af de 45 minutter, og vi rammer hurtigere det, der betyder noget for dig.

Åben onsdagssparring kl. 8.15-9.15 i hele dit 3-måneders forløb
Du kan spørge om det, du er i tvivl om, samme uge, som tvivlen opstår. Og du møder andre, der har det som dig, for de fleste er det første gang, nogen forstår det uden forklaring.

Du kan måle din fremgang – sort på hvidt
Du udfylder et testskema, før du går i gang, og igen efter tre måneder. Mange oplever markant fremgang i løbet af de tre måneder, og nogle bliver helt svimmelfri. Maja gik fra 58 til 2 på skalaen. Det afgørende er, at du selv kan se forskellen på papiret, også på de dage, hvor det ikke føles som fremgang.

Afsluttende samtale med Martin online (45 min.)
Efter tre måneder mødes vi igen og gennemgår din test og din udvikling. Vi ser på, hvad der har rykket mest for dig, og hvad du skal holde fast i fremover, så du ikke står alene med spørgsmålet om, hvordan du kommer videre herfra.

Trænings- og vaneskema
Overblik over, hvad du skal, og hvornår. Så du ikke bruger energi på at huske, men på at træne og gøre gode ting for dig selv.

Vedligeholdelse og tilbagefald
Til sidst lærer du, hvordan du holder fast, og hvad du gør, hvis svimmelheden vender tilbage. Du står ikke tilbage med et forløb, der slutter, du står tilbage med noget, du kan selv. Det er sådan, Karin kan sige, at det giver en fantastisk ro at vide, at hun kan træne sig ud af svimmelheden.

SÅDAN FOREGÅR DET:

Du får adgang til kurset samme dag. Sæt et par timer af til at se det igennem og prøve øvelserne, og udfyld testskemaet, inden du går i gang, så du har et udgangspunkt at måle mod. Inden for den første uge booker du din opstartssamtale med Martin, hvor vi lægger en plan, der passer præcis til dig. Derefter træner du dagligt og deltager i onsdagssparringen, når du har brug for det. Efter tre måneder mødes vi til den afsluttende samtale, hvor vi tester igen og ser, hvor langt du er kommet.

DET KRÆVER AF DIG:

  • Daglig træning på minimum 10 minutter – det er nøglen
  • At få etableret nogle gode og sunde vaner – søvn, bevægelse, kost og ægte pauser er en del af behandlingen, ikke et supplement
  • Vitamintilskud efter anbefaling – forventet udgift 500-2.500 kr./kvartal

Ønsker du senere at opgradere til et 1:1-forløb, får du 4.500 kr. i rabat på det samlede beløb.

1:1-forløb

21.500 kr. · betaling over 6 måneder: 3.583 kr./md.

De fleste mærker de første forandringer inden for den første måned. 

MÅLGRUPPE:

Til dig, der ønsker det mest intensive og personlige forløb, med individuel vejledning skræddersyet præcis til din svimmelhed og tæt opfølgning hele vejen.

Forskellen på de to forløb er ikke materialet. Du får det samme kursus. Forskellen er, at Martin følger dig tæt hele vejen og justerer træningen løbende, i stedet for at du selv skal vurdere, om du er på rette spor.

DET FÅR DU:

6 × 60 min. individuelle sessioner med Martin online
Her ligger den største forskel fra God Balance Forløb. I stedet for at følge et program, du selv skal tilpasse, arbejder Martin med præcis din svimmelhed: hvilke øvelser der virker for dig, hvor hårdt du skal træne, hvornår du skal skrue op, og hvad du skal lade ligge.

Martin foreslår fire sessioner i den første måned, hvor der sker mest, og derefter én om måneden. Men du booker selv dine tider, så du kan lægge dem, hvor det passer dig, og flytte dem, hvis du har en dårlig dag. Kommer du i tvivl eller går i stå, går der aldrig lang tid, før nogen kigger på det sammen med dig.

Online opstartssamtale (45 min.) – inden for første uge
Du ser hele kurset og prøver øvelserne af, inden I mødes. Det er der en grund til: når du har mærket, hvordan din krop reagerer på de forskellige øvelser, kan Martin kortlægge din situation og lægge en individuel plan i stedet for at bruge tiden på at forklare.

Alt indholdet fra God Balance Forløb
Du får det samme kursus som beskrevet ovenfor: ni moduler med viden om diagnoserne, træningsøvelser, mentale redskaber og vaner, plus trænings- og vaneskema, onsdagssparring og livslang adgang. Forskellen er ikke materialet. Forskellen er, at Martin følger dig tæt hele vejen.

Har du pårørende, kan de komme med
Svimmelhed er usynlig, og for mange er det den tungeste del: at skulle forklare igen og igen, hvorfor man ikke kan i dag, når man kunne i går. Kurset har derfor et helt modul om det, videoer til dig, til dig sammen med dine pårørende, og til dem alene, plus en samtaleskabelon, der hjælper jer med at sætte ord på det, I ikke har kunnet forklare hinanden.

Har du en partner, et voksent barn eller en ven, der gerne vil forstå det bedre, kan du tage vedkommende med til en af dine sessioner. Så hører de det direkte fra Martin i stedet for gennem dig. Mange oplever, at noget falder på plads derhjemme bagefter.

Og har du ikke nogen, du kan tage med, er det helt i orden. Forløbet er bygget til dig, ikke til jer. Du får det fulde udbytte alene, og onsdagssparringen er der, hvis du gerne vil være sammen med nogen, der ved, hvordan det er.

Åben onsdagssparring kl. 8.15-9.15 i hele dit 3-måneders forløb
Ud over dine egne sessioner kan du komme til den åbne sparring, når du har lyst. Her møder du andre, der har det som dig, for de fleste er det første gang, nogen forstår det uden forklaring.

Online afsluttende samtale (45 min.) – efter tre måneder
I gennemgår din test og din udvikling, og ser på, hvad der har rykket mest for dig, og hvad du skal holde fast i fremover. Så du ikke står alene med spørgsmålet om, hvordan du kommer videre herfra.

SÅDAN FOREGÅR DET:

Du får adgang til kurset samme dag. Sæt et par timer af til at se det igennem og prøve øvelserne, og udfyld testskemaet, inden du går i gang, så du har et udgangspunkt at måle mod. Inden for den første uge mødes I til opstartssamtalen, hvor Martin kortlægger din situation og lægger en individuel plan.

Martin foreslår, at I mødes en gang om ugen den første måned, hvor der sker mest, og øvelserne tilpasses løbende til din fremgang. Derefter mødes I én gang om måneden for at justere og fastholde. Du booker selv dine tider, så fordelingen kan tilpasses, hvis din hverdag ser anderledes ud.

Efter tre måneder mødes I til den afsluttende samtale, hvor I tester igen og ser, hvor langt du er kommet.

DET KRÆVER AF DIG:

  • Daglig træning på minimum 10 minutter – det er nøglen
  • At få etableret nogle gode og sunde vaner – søvn, bevægelse, kost og ægte pauser er en del af behandlingen, ikke et supplement
  • Vitamintilskud efter anbefaling – forventet udgift 500-2.500 kr./kvartal

“Efter 20 år med svimmelhed har jeg fulgt et God Balance-forløb i tre måneder. Efter at have brugt alle træningsøvelserne er jeg faktisk blevet som et nyt menneske.”

– Karin Jorsal, 1:1-forløb

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Virker det, selvom jeg har haft svimmelhed i mange år?
Ja. Mange af vores deltagere har levet med svimmelhed i årevis – nogle over 20 år. Hjernen er plastisk og kan lære at kompensere, uanset hvor længe det har stået på. Det kræver systematisk træning og tålmodighed, men det virker.

Hvad hvis jeg ikke kender min diagnose?
Det er ikke et krav. Mange, der starter hos os, har gået lang tid uden svar. Behandlingen af svimmelhed har grundlæggende den samme tilgang, med få forbehold afhængigt af diagnose. Opstartssamtalen hjælper med at afklare, hvad der sandsynligvis er på spil, og vi tilpasser forløbet derefter.

Skal jeg ikke lige vente på svar fra hospitalet eller en anden specialist først?
Nej, og det er faktisk sjældent en god idé at vente.
Du skal selvfølgelig til lægen, hvis du ikke har været det, og du skal have undersøgt de ting, der bør udelukkes. Det er vigtigt, og det anbefaler jeg altid. Men det er noget andet end at sætte dit liv på pause, indtil der ligger et endeligt svar.
De fleste, jeg møder, har ventet længe. På en tid. På et svar. På endnu en henvisning. Og imens er svimmelheden blevet ved, og kroppen har haft flere måneder til at vænne sig til at undgå bevægelse, spænde op og gardere sig. Det gør ikke arbejdet nemmere bagefter.
Træningen står ikke i vejen for en udredning. Du kan sagtens gå til dine undersøgelser og træne samtidig, og du kan altid tage din DHI-score og din erfaring fra træningen med til lægen, det er brugbar information for dem.
Kommer der en diagnose undervejs, tilpasser vi forløbet. Behandlingen af svimmelhed har grundlæggende den samme tilgang, med få forbehold afhængigt af diagnose, så du risikerer ikke at have trænet forkert i mellemtiden.

Hvornår kan jeg forvente at mærke en forskel?
De fleste mærker de første forandringer inden for fire til otte uger med daglig træning. Det varierer afhængigt af diagnose, hvor længe du har haft svimmelheden, og hvor konsekvent du træner. Det vigtigste er ikke at give op, hvis det går langsomt i starten, fremgang ved kronisk svimmelhed er gradvis, og for nogle bliver det en anelse værre, før det bliver bedre. Det er et normalt tegn på, at træningen arbejder.

Hvad kræver det af mig dagligt?
Minimum ti minutter om dagen. Det er ikke meget, men det er afgørende. Den daglige træning er nøglen til fremgang. Øvelserne er enkle og kan laves hjemme uden udstyr.

Hvad indeholder videokurset?
Videokurset er et komplet program bygget op over ni moduler: viden om svimmelhed og nervesystemet, gennemgang af de enkelte diagnoser, afspændingsøvelser, synstræning, vestibulær træning, mentale redskaber, gode hverdagsvaner og vitaminer, plus et modul til dine pårørende og et om, hvordan du undgår tilbagefald. Der er meget viden, men det er skåret til, og der er intet fyld. Det tager omkring to timer at se igennem, og cirka fire timer i alt, når du regner øvelserne, testskemaet og det, du skal printe, med. Du får ubegrænset adgang til alt materiale, også efter forløbet er slut.

Kan mine pårørende være med?
Ja. Kurset har et helt modul til dem, videoer til dig, til jer sammen og til dem alene, plus en samtaleskabelon, der hjælper jer med at sætte ord på det, I ikke har kunnet forklare hinanden. Vælger du 1:1-forløbet, kan du desuden tage en pårørende med til en af dine sessioner. Har du ikke nogen at dele det med, er det helt i orden. Forløbet er bygget til dig, og du får det fulde udbytte alene.

Jeg er sygemeldt – kan jeg stadig deltage?
Ja, og du er langt fra alene. Mange, der starter hos os, er sygemeldte eller bekymrede for at blive det. Forløbet foregår hjemmefra i dit eget tempo, og vi tilpasser det til din situation.

Hvad sker der, hvis jeg ikke oplever fremgang?
Hvis du har fulgt programmet aktivt og ikke oplever nogen fremgang overhovedet efter tre måneder, finder vi en løsning sammen, enten en gratis ekstra session eller et skræddersyet opfølgningsforløb. Vi tror på det her, fordi vi har set det virke igen og igen.

Hvordan foregår det i praksis – trin for trin?
Det er nemmere, end du tror. Sådan ser det ud:

Trin 1 – Du har mulighed for at booke en gratis afklaringssamtale med Martin. Vi finder ud af, om forløbet passer til dig. Ingen forpligtelse.

Trin 2 – Hvis du vælger at starte, får du samme dag adgang til videokurset via et link på mail. Du klikker på linket, skriver din mail, får en kode på mail som du indtaster og så er du i gang. Det tager fem minutter. Du behøver ikke være teknisk kyndig, det er nemt og tilgængeligt. Tekniske problemer? Ring på 42 50 11 74 eller skriv til info@god-balance.dk.

Trin 3 – Du ser kurset i dit eget tempo hjemmefra, på computer, tablet eller telefon, og prøver øvelserne af. Du udfylder også testskemaet, inden du går i gang, så du har et udgangspunkt at måle mod. Regn med omkring fire timer i alt, du behøver ikke tage det hele på én gang.

Trin 4 – Inden for den første uge booker du din opstartssamtale med Martin via et booking-link, du får tilsendt på mail eller finder i kurset. Fordi du allerede har set kurset og mærket, hvordan din krop reagerer, kan vi bruge samtalen på at lægge en plan for præcis dig.

Trin 5 – Du træner dagligt, minimum ti minutter, og deltager i onsdagssparringen, når du har brug for det.

Trin 6 – Efter tre måneder mødes vi til den afsluttende samtale. Vi tester igen og ser, hvor langt du er kommet. Mange oplever markant fremgang, og nogle er svimmelfri.

Trin 7 – Du beholder adgangen til kurset og kan vende tilbage, hvis behovet opstår igen.

Usikker på hvilket forløb der passer dig?

Start med en gratis 15-minutters afklaringssamtale med Martin. Han lytter til din situation og fortæller dig ærligt hvilket forløb der giver mest mening for dig – og om han overhovedet kan hjælpe.
Ingen forpligtelse. Ingen salgspres. Bare en ærlig samtale.