Vestibulær migræne er en type migræne der primært påvirker balanceorganet i det indre øre – og giver svimmelhed og ubalance udover de klassiske migrænesymptomer.

Anfaldene er episodiske og kommer i perioder med varierende hyppighed og varighed. Tilstanden forveksles ofte med øresten eller Menières sygdom – og mange går derfor lang tid uden den rette diagnose.

Vestibulær migræne rammer hyppigst kvinder i 30–40-årsalderen, kan være arvelig og har en livstidsprævalens på omkring 1 %. Tidlig diagnose og tilpasset behandling kan markant reducere anfaldenes hyppighed og sværhedsgrad.

Symptomerne varierer fra person til person og kan opstå før, under eller efter et hovedpineanfald – og nogle oplever dem helt uden hovedpine.

Svimmelhed og vertigo En roterende fornemmelse hvor rummet drejer – spontant eller udløst af hovedbevægelser.

Ubalance og ustabilitet Svært ved at holde balancen, særligt ved bevægelse eller i travle omgivelser med mange visuelle stimuli.

Synsproblemer Flimren, lysfølsomhed (fotofobi) eller en fornemmelse af at omgivelserne bevæger sig.

Andre symptomer Kvalme, tinnitus, midlertidigt høretab (hos op til 37 %), lydfølsomhed (fonofobi) og træthed. Anfald kan vare fra minutter til dage og forværres af stress eller hormonelle ændringer.

Fotofobi er en overfølsomhed over for lys – selv almindeligt dagslys eller lamper kan føles ubehageligt eller smertefuldt og få dig til at knibe øjnene sammen.

Fonofobi er en overfølsomhed over for lyd – normale hverdagslyde som samtaler eller trafik kan føles overvældende og smertefulde under anfald.

Visuel aura er midlertidige synsforstyrrelser der typisk opstår før eller under et anfald – blinkende lys, zigzaglignende mønstre, blinde pletter eller en fornemmelse af at se gennem et knust vindue. Varer typisk 5–60 minutter.

Diagnosen stilles ud fra internationale retningslinjer (ICHD-3).

Sikker vestibulær migræne kræver:

• Mindst 5 anfald med moderat til alvorlig svimmelhed der varer 5 minutter til 72 timer
• Aktuel eller tidligere migrænehistorik (med eller uden aura)
• Mindst halvdelen af anfaldene ledsaget af migrænetegn – fx hovedpine, fotofobi, fonofobi eller visuel aura
• Symptomerne kan ikke bedre forklares af en anden lidelse

Sandsynlig vestibulær migræne diagnosticeres når kun nogle kriterier opfyldes. Diagnosen bruges også til forskningsformål og kan opgraderes til sikker diagnose med mere evidens. Andre årsager som Menières sygdom skal altid udelukkes.

Årsagen til vestibulær migræne er ikke fuldt forstået, men involverer en kombination af genetiske, neurologiske og miljømæssige faktorer. Den underliggende mekanisme menes at være et overlap mellem migræneveje i hjernen og det vestibulære system – hvilket kan påvirke blodgennemstrømningen og de nervebaner der styrer balance.

Hormonelle faktorer spiller en vigtig rolle – særligt hos kvinder, hvor østrogenudsving kan bidrage til anfald.

De mest almindelige triggers:

Livsstil og kost:

• Stress og søvnmangel – eller ændringer i søvnmønster
• Uregelmæssige måltider, sult og dehydrering
• Koffein, alkohol (særligt rødvin), chokolade, lagret ost og fødevarer med MSG
• Fysisk overanstrengelse

Hormoner og miljø:

• Hormonelle udsving – menstruation, graviditet eller overgangsalder
• Stærkt lys, flimrende skærme eller stærkt sollys
• Stærke lugte som parfume
• Vejrændringer – trykfald eller høj luftfugtighed
• Pludselige hovedbevægelser og travle visuelle omgivelser som indkøbscentre

Før en anfaldsdagbog Notér anfald, mulige triggers og livsstilsfaktorer som søvn, kost og stress. Det hjælper dig med at identificere dine personlige mønstre og forudsige perioder med øget risiko.

Regelmæssig søvn Sigt efter 7–9 timers søvn med faste sengetider – også i weekenden. Ændringer i søvnmønster er en af de hyppigste triggers.

Jævne måltider og hydrering Spis regelmæssige måltider og drik mindst 2 liter vand dagligt. Sult og dehydrering er velkendte triggers.

Stresshåndtering Mindfulness, meditation, åndedrætsøvelser eller yoga kan reducere stressniveauet. Let motion som gåture hjælper – men undgå intens træning der i sig selv kan udløse anfald.

Miljøtilpasninger Brug solbriller eller skærmfiltre mod stærkt lys. Planlæg pauser i travle perioder og hold øje med vejrudsigten for at forberede dig på trykændringer.

Hormonovervågning Hvis du er kvinde – hold øje med menstruationscyklussen og hormonelle ændringer. Det kan hjælpe dig med at forudse perioder med øget anfaldshyppighed.

• Koffein, alkohol, chokolade, lagret ost og fødevarer med MSG
• Uregelmæssig søvn og oversøvn
• Overarbejde og hektiske miljøer med mange sanseindtryk
• Stærkt lys og høje lyde – brug solbriller og ørepropper hvis nødvendigt
• Medicin der kan udløse anfald – konsultér altid en læge inden ændringer

Udredning starter med en grundig sygehistorie der kortlægger triggers og anfaldsmønstre. En tværfaglig tilgang med neurolog og fysioterapeut anbefales.

Relevante tests inkluderer:

• • Klinisk undersøgelse – balance- og koordinationsprøver, Dix-Hallpike for at udelukke øresten
  • Vestibulære tests – video-nystagmografi, kalorisk test og video-head impulse test
  • Billeddiagnostik – MRI eller CT af hjernen for at udelukke slagtilfælde eller tumorer
  • Høretest (audiometri) og samsynstest ved synsproblemer

Behandlingen kombinerer livsstilsændringer, vestibulær rehabilitering og i nogle tilfælde medicin.

Livsstilsændringer Regelmæssig søvn, kostændringer og stresshåndtering er fundamentet. Op til 70 % oplever bedring ved kostændringer alene.

Vestibulær rehabilitering (VRT) Øvelser for balance og øjenkoordination der reducerer anfaldenes påvirkning og øger tolerancen over for bevægelse og visuelle stimuli. Tilvænningsøvelser kan hjælpe specifikt mod bevægelsesudløst svimmelhed.

Medicin Forebyggende medicin som betablokkere eller antidepressiva – og akut behandling med anti-kvalmemidler. Overbrug af undertrykkende midler frarådes da det kan forværre tilstanden på sigt.

Synstræning Træning af samsyn kan afhjælpe synsrelaterede gener der hænger sammen med vestibulær migræne.

Kan man have vestibulær migræne uden hovedpine? Ja – mange med vestibulær migræne oplever svimmelhedsanfald uden klassisk hovedpine. Det er en af grundene til at tilstanden ofte overses eller fejldiagnosticeres.

Hvad er forskellen på vestibulær migræne og Menières sygdom? Begge giver episodisk svimmelhed – men Menières sygdom er typisk forbundet med hørenedsættelse og tinnitus i det berørte øre. Ved vestibulær migræne er der sjældent permanent høretab og der er oftest en migrænehistorik.

Kan vestibulær migræne helbredes? Ikke i klassisk forstand, men anfaldene kan reduceres markant med livsstilsændringer, vestibulær rehabilitering og om nødvendigt medicin. Mange opnår et liv med meget færre og mildere anfald.

Er vestibulær migræne arvelig? Ja – tilstanden er ofte arvelig og forekommer hyppigere i familier med migræne i slægten.

Hvornår skal man søge hjælp? Søg altid hjælp ved nye eller pludselige svimmelhedssymptomer for at udelukke alvorlige årsager. Og søg hjælp hvis svimmelheden påvirker din hverdag – jo tidligere behandlingen starter, jo bedre.

Lever du med tilbagevendende svimmelhed og migræne?

Mange med vestibulær migræne har gået længe uden den rette diagnose og behandling. Hos God Balance tilbyder jeg online vestibulær rehabilitering målrettet vestibulær migræne – med øvelser, tilvænningsterapi og personlig sparring der hjælper dig med at reducere anfaldenes hyppighed og sværhedsgrad.

Book en uforpligtende samtale på 15 minutter – så kigger vi på din situation sammen.