Symptomerne varierer, men inkluderer både vestibulære og migrænerelaterede tegn, som kan opstå før, under eller efter et hovedpineanfald – nogle oplever dem uden hovedpine. Typiske symptomer er:

• Svimmelhed og vertigo: En roterende fornemmelse, som om rummet drejer, ofte spontan eller udløst af hovedbevægelser.

• Ubalance og ustabilitet: Svært ved at holde balancen, især ved bevægelse eller i travle omgivelser.

• Synsproblemer: Flimren, lysfølsomhed (fotofobi) eller en følelse af, at omgivelserne bevæger sig.

• Andre tegn: Kvalme, tinnitus, midlertidigt høretab (i op til 37 procent af tilfældene), hovedpine, lydfølsomhed (fonofobi) og træthed. Anfald kan vare fra minutter til dage og forværres af stress eller hormonelle ændringer.

Symptomerne kan ligne senfølger efter hjernerystelse, hvor samsyn og balance også er påvirket.

Fotofobi: En overfølsomhed over for lys, hvor selv almindeligt lys, som sollys eller lamper, kan føles ubehageligt eller smertefuldt for øjnene. Det kan få dig til at knibe øjnene sammen eller undgå lyse omgivelser.

Fonofobi: En overfølsomhed over for lyd, hvor almindelige lyde som samtaler, trafik eller høj musik kan føles overvældende eller smertefulde. Det kan føre til et behov for stilhed under anfald.

Visuel aura: Midlertidige synsforstyrrelser, der ofte opstår før eller under et migræneanfald. Det kan være blinkende lys, zigzaglignende mønstre, blinde pletter eller en følelse af at se gennem et knust vindue. Disse forstyrrelser varer typisk 5-60 minutter og forsvinder derefter.

Diagnosen stilles ud fra internationale retningslinjer (ICHD-3).

Kriterierne for sikker vestibulær migræne er:

• Mindst fem anfald med moderat til alvorlig svimmelhed, der varer 5 minutter til 72 timer.

• Aktuel eller tidligere migrænehistorik (med eller uden aura).

• Mindst halvdelen af anfaldene ledsaget af migrænetegn som hovedpine, fotofobi, fonofobi eller visuel aura.

• Symptomerne kan ikke bedre forklares af en anden lidelse.

Sandsynlig vestibulær migræne diagnosticeres, hvis kun nogle kriterier opfyldes:

• Mindst fem anfald med moderat til alvorlig svimmelhed, der varer 5 minutter til 72 timer.

• Kun ét af følgende opfyldes: Enten en historik med migræne eller migrænetegn under mindst halvdelen af anfaldene (som hovedpine med ensidet lokation, pulserende kvalitet, moderat/alvorlig intensitet, forværring ved fysisk aktivitet; fotofobi og fonofobi; eller visuel aura).

• Symptomerne kan ikke bedre forklares af en anden lidelse.

Denne kategori bruges, når der er delvis overlap mellem svimmelhed og migræneelementer. For patienter med sandsynlig vestibulær migræne er diagnosen foreløbig og kan kræve yderligere observation eller tests for at bekræfte eller udelukke andre årsager. Behandlingen ligner ofte den for sikker vestibulær migræne, men med større fokus på symptomlindring, da migræneforbindelsen er mindre sikker. Diagnosen bruges også til forskningsformål og kan opgraderes til sikker diagnose med mere evidens over tid. Det er en udelukkelsesdiagnose, hvor andre årsager som Menières sygdom skal udelukkes.

Udredning starter med en grundig sygehistorie for at kortlægge triggers og mønstre. Anbefalede tests inkluderer:

• Klinisk undersøgelse: Balance- og koordinationsprøver, som Dix-Hallpike for at udelukke øresten (BPPV).

• Vestibulære tests: Video-nystagmografi, kalorisk test og video-head impulse test for at vurdere det indre øres funktion.

• Billeddiagnostik: MRI eller CT af hjernen for at udelukke slagtilfælde eller tumorer.

• Andre: Høretest (audiometri) og samsynstest, især hvis der er synsproblemer.

En tværfaglig tilgang med neurolog og fysioterapeut anbefales for at skelne fra lignende tilstande.

Årsagen til vestibulær migræne er ikke fuldt forstået, men involverer en kombination af genetiske, neurologiske og miljømæssige faktorer. Genetik spiller en væsentlig rolle, og tilstanden er ofte arvelig, især blandt kvinder, hvor hormonelle faktorer som østrogenudsving kan bidrage. Den underliggende mekanisme menes at være en overlap mellem migræneveje i hjernen og det vestibulære system, som styrer balance og rumlig orientering. Dette kan føre til ændringer i blodgennemstrømningen i hjernen eller påvirkning af nervebaner, der kontrollerer balance, hvilket resulterer i svimmelhedsanfald. Travlhed i hverdagen, som f.eks. et hektisk arbejdsmiljø eller manglende pauser, kan også forværre tilstanden ved at øge stressniveauet.

De “klassiske” migrænetriggers omfatter stress, søvnmangel eller ændringer i søvnmønster (f.eks. oversøvn), hormonelle udsving (som menstruation, graviditet eller overgangsalder), uregelmæssige måltider, sult, dehydrering, visse fødevarer (som chokolade, lagret ost, rødvin eller produkter med mononatriumglutamat (MSG)), koffein, alkohol, stærke lugte (f.eks. parfume), bestemte typer lys (som flimrende skærme eller stærkt sollys), fysisk overanstrengelse og vejrændringer (som trykfald eller høj luftfugtighed). Disse triggers gælder i høj grad også for vestibulær migræne, da det er en variant af migræne, men de kan have en særlig stærk effekt på balance og svimmelhed. For eksempel kan pludselige hovedbevægelser, visuelle stimuli som bevægelige mønstre eller travle omgivelser som indkøbscentre forværre symptomerne.

Tiltag for at håndtere triggers

For at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af anfald kan du tage følgende tiltag i hverdagen:

• Før en dagbog: Notér anfald, mulige triggers og livsstilsfaktorer som søvn, kost og stress for at identificere personlige mønstre.

• Regelmæssig søvn: Sørg for 7-9 timers søvn hver nat med faste sengetider. Brug en søvndagbog eller app til at spore din søvnrytme.

• Jævne måltider og hydrering: Spis regelmæssige måltider for at undgå sult, og drik mindst 2 liter vand dagligt. En migrænevenlig kost med fokus på friske frugter, grøntsager og fuldkorn kan være gavnlig.

• Stresshåndtering: Praktiser mindfulness, meditation, åndedrætsøvelser eller yoga dagligt. Let motion som gåture kan hjælpe, men undgå intens træning, der kan udløse anfald.

• Hormonovervågning: Hvis du er kvinde, hold øje med menstruationscyklussen eller hormonelle ændringer via en app eller konsultation med en læge for at forudse potentielle triggers.

• Miljøtilpasninger: Brug solbriller eller skærmfiltre mod stærkt lys, og hold øje med vejrudsigten for at forberede dig på trykændringer. Planlæg pauser i travle perioder for at mindske travlhed.

Hvad du skal undgå eller reducere i hverdagen

For at minimere risikoen for anfald bør du begrænse eksponeringen for kendte triggers:

• Kost: Reducer indtag af koffein (kaffe, te, energidrikke), alkohol (især rødvin), chokolade, lagret ost og fødevarer med MSG eller kunstige tilsætningsstoffer.

• Søvnforstyrrelser: Undgå uregelmæssig søvn, sent sengetid eller oversøvn. Hold en fast rutine, også i weekender.

• Stress og travlhed: Minimer stress ved at undgå overarbejde, tage pauser og prioritere tid til afslapning. Undgå hektiske miljøer som overfyldte steder eller situationer med mange sanseindtryk.

• Lys og lyde: Begræns eksponering for stærkt lys (brug solbriller eller dæmpede lamper) og høje lyde (undgå koncerter eller brug ørepropper).

• Vejrskift: Bliv indendørs eller brug afslapningsteknikker under vejrændringer som trykfald eller høj luftfugtighed.

• Medicin: Vær opmærksom på medicin, der kan udløse anfald, og konsulter en læge før ændringer.

Ved at tage disse skridt og samarbejde med en specialist kan du bedre håndtere vestibulær migræne og reducere dens indvirkning på din hverdag.

Behandlingen tager højde for flere aspekter og inkluderer livsstilsændringer, medicin og rehabilitering for at reducere anfald:

Livsstil: Regelmæssig søvn, kostændringer (undgå triggers) og stresshåndtering. Tilvænningsøvelser kan hjælpe mod bevægelsesudløst svimmelhed.

Medicin: Forebyggende som betablokkere eller antidepressiva; akut som anti-kvalmemidler. Overbrug af undertrykkende midler frarådes.

Rehabilitering: Vestibulær terapi (VRT) med øvelser for balance og øjenkoordination samt fysioterapi for nakke og balance.

Andre: Træning af samsyn kan afhjælpe synsrelaterede gener.

Op til 70 procent oplever bedring ved kostændringer alene. Kontakt altid en læge ved nye symptomer for at udelukke alvorlige årsager.

Klar til at tage næste skridt?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe dig, er du velkommen til at booke en 15. min. uforpligtende telefonsamtale. Jeg ringer dig op på det aftalte tidspunkt.